Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Dansetrin i riddersalen

7.b havde fagdag i historie og tog til Kronborg

Svenskekrigene og Kalmarunionen kan godt være lidt uhåndgribelige størrelser at arbejde med i klasseværelset, men så er det godt at man kan tage toget til Helsingør. Her står Erik af Pommerens gamle borg fra unionens dage, senere ombygget til Kronborg. Og her står Øresundstoldens kanoner. Eleverne var blevet advaret om at Kronborg er et koldt sted, men at det var blevet lokal vinter i Helsingør kom alligevel bag på os. I den bidende kulde skulle eleverne tegne elementer fra fæstningsværkerne og løse opgaver indendørs, hvor der dog var lidt mindre koldt. Her fremkaldte gobeliner, malerier og middelalderlige toiletter tusindvis af spørgsmål fra eleverne som vi slet ikke kunne nå igennem – og Hamlet må også hvile til en anden gang.

Kronborg fremstår idag som et gennemført renæssanceslot og er ikke uden grund kommet med på Unesco’s Verdensarvliste. Riddersalen, som er Europas største, synes 7.b. var meget imponerende og her tog eleverne nogle dansetrin til ære for fotografen, desværre uden musik.

Foto: Kim Broström