Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Dimissionfest for 9.b

24/6 2020 sagde 9.b farvel til ISJ med manér

Afgangsklasserne kan på grund af Corona ikke holde fælles dimission i år, men festlighederne er spredt ud over to dage. Den 24/6 2020 var der fest for 9.b og 10.a. Den 25/6 er det 9.a og 9.i der festes for.

Dimissionen for 9.b begyndte i skolens kirke, hvor både vores katolske præst og protestantiske præst medvirkede. Herefter holdt skoleleder Peter Franklin tale og overrakte afgangsbeviser til eleverne. De fik også en rose, et ISJ årskrus og en bog om Dag Hammerskjöld overrakt af deres klasselærere Anne og Rune. Så var der fest neden under i Teatersalen, hvor der var indslag fra lærere, elever og forældre. Alle sagde tak til hinanden for mange år sammen. Ude i gården ringede eleverne sig ud af skolen og over i flokken af Oldies. Tillykke!

Foto: Kim Broström og Jan Olsen