Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Discofest for mellemtrinnet

Hyggelig lounge-stemning og et pulserende dansegulv

I fredags havde mellemtrinnet deres årlige discofest, og som altid var det en forrygende aften. Der var rigelige mængder pizza, popcorn og sodavand og alt fra hyggelig lounge-stemning til spændende konkurrencer og et pulserende dansegulv. Det var en udklædningsfest og alle klasser skulle blive enige om et tema, de kom udklædte som, og det engagement, eleverne havde vist, var helt enormt imponerende. 5.I løb af med sejren for bedste tema for deres overbevisende og autentiske 80’er-tema.
Vi glæder os allerede til næste år! Tak for en fantastisk fest!
Foto: Mikkel Haahr Andersen