Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Glædelig jul!

Festlig juleafslutning på Institut Sankt Joseph

Tirsdag 19/12 2023 havde vi sidste skoledag inden jul. Mange klasser begyndte med morgenmad, nogle havde forældre på besøg. Der blev afsløret nissevenner og hygget. Alle var til festlig julegudstjeneste i vores egen kirke, hvor skoleleder Isabel Let Jensen ønskede glædelig jul; vi holdt tre gudstjenester for at få plads til alle. Her så vi krybbespil og koret sang fantastisk. Så var det tid til oprydning og eleverne tog glade på juleferie. I mellemtiden havde nogle lærere brygget glögg i ægte svensk stil, så da eleverne var sendt hjem, dansede lærerne og ansatte om juletræet og ønskede hinanden god jul.

Alle elever og forældre ønskes en glædelig jul og et godt nytår!