Så er påskeferien godt i gang og det er den stille uge også. Men hvad betyder egentlig alle påskens helligdage? Dagene følger de bibelske begivenheder i påskeugen, som man gennem liturgien får mulighed for at leve sig ind i. Det er stort set det samme som sker/kan ske i både den katolske kirke og i folkekirken. Her kommer lidt forbrugeroplysning:

Palmesøndag, som indleder den stille uge eller påskeugen: Jesu indtog i Jerusalem, prosession med palmegrene. Nogle steder er der påskespil med Kristi lidelseshistorie.

Skærtorsdag:  Navnet betyder ”rene torsdag” og kommer af at Jesus vasker diciplenes fødder før de går til bords. Jesus indstifter nadveren ved det sidste måltid. Han forrådes og anholdes i Getsemane Have. I nogle kirker har man fodvask. Kirken tømmes for dekorationer, blomster og lys efter dagens gudstjeneste.

Lang fredag: Jesus korsfæstes, en sørgedag, (før i tiden) fastedag. Tidligere holdt biografer og restauranter lukket. Flaget er på halv indtil kl. 15, som traditionelt er Jesu dødstidspunkt. I kirken er stemningen i gudstjenesten på lavpunktet.

Påskenat midnatsmesse: Ilden indvies uden for kirken som tegn på en ny begyndelse. Påskelyset indvies. Kristi opstandelse fejres. Denne nat er traditionelt en dag, hvor voksne døbes.

Påskedag (søndag): Kristus opstår på den tredje dag. I kirken er der skruet helt op for den festlige stemning.

2. påskedag: En god fest varer flere dage, i middelalderen fejrede man også 3. påskedag.

Tirsdag, altså 3. påskedag, begynder vi i skole igen.

_{Foto: KIm Broström (påskefejring i Sankt Ansgars Kirke 2018)}