Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Høstgudstjeneste i Esajaskirken

Økumenisk gudstjeneste i Esajaskirken 24/9 2014

Den 24/9 2014 holdt vi økumenisk høstgudstjeneste for alle skolens elever i Esajaskirken. Selv om høsten nok er noget fjern fra vores hverdag på Østerbro, så er det vigtigt at huske på, at det vi lever af ikke bare kommer af sig selv. Sognepræst Christian Madsen (folkekirken) talte i sin prædiken om høst, både i religiøs og menneskelig forstand. At gudstjenesten er økumenisk betyder at den er fælleskirkelig, altså både katolsk og protestantisk. Katolsk præst ved gudstjenesten var sognepræst Daniel Nørgaard fra Sankt Ansgars Kirke. Det var 3. klasserne som stod for forbønnerne, som de læste op under gudstjenesten.

Skolens elever er nu så mange, at vi, trods at flere klasser er på lejrskoler, kunne fylde Esajaskirken to gange. Til begge gudtjenester var der en, i forhold til den ret store og unge menighed, imponerende ro.