Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Så er skolen igang igen

Idag, 9. august 2017 begyndte skolen for alle elever, undtagen børnehaveklasse

Efter en uges tid, hvor lærere og øvrigt personale har forberedt sig og haft skolen for sig selv, var der pludselig igen liv alle steder. Onsdag den 9. august 2017 begyndte alle klasser det nye skoleår, dog undtagen børnehaveklasserne, som først begynder torsdag den 10/8.

Eleverne indtog deres nye klasser og løbet af dagen var alle eleverne til økumenisk (fælleskirkelig) gudstjeneste i skolens egen kirke med skolens præster. Her bød skoleleder Peter Franklin velkommen tilbage, og velkommen til nye elever, blandt andre en ny 10. klasse.

Skolegården var lidt af et chok at gense for mange, for her er virkelig sket noget. Skolegården er ikke færdig, men det store klatrestativ er færdigt og meget populært og det blev hurtigt fyldt med børn.

Klokken 11.30 gik eleverne hjem, og i morgen begynder en normal skoledag.

Her er blandt andre billeder fra kirken, skolegården med de nye 1. klasseelever og klatrestativ.
Foto: Kim Broström