Som en af de første skoler i København, oprettede Institut Sankt Joseph sin fritidsordning i 1971.
I SFO’en er alle børn fra Bh. Klasse til og med 3. Klasse garanteret plads i SFO.
Vi har et nært samarbejde med skoledelen i Indskolingen, som vi er en vigtig del af.
Vi vægter dog, at børnene frit kan bevæge sig rundt på de tilknyttede arealer og baser.
Hver klasse fra 0-2. klasse har også en kontaktpædagog tilknyttet. Denne kontaktpædagog er tillige med i skolen et vist antal timer om ugen afhængigt af klassetrin.
Kontaktpædagogen er god at henvende sig til, hvis man vil have indsigt i sit barns liv i indskolingen. De længere samtaler bør dog aftales inden.
Vi kan benytte os af skolens idrætshal, legeplads og gymnastiksal.
Vi ligger tæt på skønne, grønne områder som Østre anlæg, Kastellet og Fælledparken.
Vi prioriterer tryghed, omsorg, leg, bevægelse og sunde vaner højt.
I SFO’en er der pr. aaugust 2010 indskrevet ca. 190 børn.
Vi tilstræber en ligelig fordeling af uddannede pædagoger og pædagogisk personale.
SFO holder åbent alle skoledage mellem kl. 7.00 og 8.00 og mellem 12.45 og 17.00.
Morgenpasning sker i Bh. klassebasen fra 7.00 til 8.00, såfremt I er tilmeldt denne ordning.
Fra fjerde klasse kan eleverne tilmeldes de kommunale fritidsklubber.