Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Sidste skoledag nærmer sig...

9. og 10. klasserne har snart sidste skoledag

I den sidste uges tid har man set 9. klasses elever gå rundt og lave mærkelige ting, og de vil slet ikke afsløre, hvad det går ud på. Men måske det giver mere mening på fredag til deres store afgangsshow?

På fredag den 27. maj afholder vores 9. klasser nemlig deres sidste skoledag, og den almindelige undervisning er derfor aflyst. Bh.kl. – 8.kl.møder først kl.9.00 og SFO/Klub er åben fra kl.7.00-9.00 for alle elever fra bh.kl.-3.kl.

Programmet for dagen:

8.30 – 9.15:
Eleverne fra 9. klasse spiser morgenmad på lærerværelset sammen med skolens personale.

9.15 – 9.40:
Karamelkastning i klasserne.

10.00 – 11.00:
Afgangsklassernes revy i teatersalen for elever fra 4. – 8.kl.
Indskolingen bliver i klassen.

11.00 – 11.15:
Karamelkastning i skolegården.

11.15 – 11.45:
Langbold/fodbold/rundbold – eleverne mod lærerne!!

11.45 – 12.15:
Vandkamp i skolegården. Det er ikke tilladt at kaste med andet end vand!

12.20:
Eleverne går hjem – eller i SFO/klub.

Der er konkurrence om mest muligt indsamlet karamelpapir

Efter endt indsamling kan eleverne klassevis aflevere deres poser med papir hos Henriette på kontoret til vejning. Vinderen vil blive udråbt til morgensang i ugen efter. Præmien er sodavand til hele klassen!