Hvordan var stemningen i årene op til reformationen i Danmark i 1536? Det er naturligvis svært at forestille sig, men vi tog til Helsingør, hvor der stadig står bygninger fra den gang. Blandt andet står her det flotte karmeliterkloster, hvor en af tidens skarpe debattører Poul Helgesen var munk. Han skrev bl.a. den berømte Skibbykrønike, hvoraf vi hørte et par uddrag i de gamle buegange. I Helsingørs smukke domkirke, Sankt Olai Kirke, sang vi (under corona-hensyn) en af Luthers salmer fra tiden og eleverne tegnede i kirken. Eleverne fik også tid til at gå rundt i byen på egen hånd, før vi tog toget tilbage til Købehavn. Elever på turen: 8a og 8b ikke-katolikker og 8 kl. katolikker. Lærere på turen: Henriette, Pia og Kim. Foto: Kim Broström
Tilbage til reformationstiden
Fagdag i religion med tur til Helsingør