Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

A.P. Møllerfonden sikrer ombygning på ISJ

A.P. Møllerfonden har skænket 25 mill. kr. til stor ombyningsplan for Institut Sankt Joseph

Vores afgående skoleleder Peter Franklin, som har sidste dag på skolen på torsdag 29/4 2021, siger at “jeg har netop fået den bedste afskedsgave, man turde drømme om”.

I onsdags på lærerværelset drak vi bobler og spiste wienerbrød. Der var nemlig noget at fejre! Efter fire års arbejde med at skaffe fondsmidler til ISJ modtog Peter Franklin nemlig i tirsdags et brev fra A.P. Møllerfonden. I brevet står der, at fonden har bevilget Institut Sankt Joseph 25 millioner kroner i tilskud til:

  • 3 nye naturfagslokaler
  • Naturfagsterrasse
  • Elevkantine og et industrikøkken
  • Nyt samlingsområde til morgensang mv.
  • Nyt hovedindgangsparti/foyer
  • Totalrenovering af området foran skolen. Vi planlægger at nedrive store dele af muren mod gaden.

Området vi skal bygge på er ved den nuværende teatersal, musiklokalet/mellemgangen og den lille gymnastiksal. Større kan det næsten ikke blive, når vi taler om milepæle i ISJ´s historie.

Peter Franklin siger til slut “I kan godt begynde at glæde jer, og I vil snarest høre meget mere om byggeprojektet, som nu skal gennemføres!”

Projektet er udarbejdet af Rambøll.