Det er tradition på Institut Sankt Joseph, at 8. klasserne rejser til Rom i en lille uge. Eleverne får en chance for at opleve byen, som er så fuld af historie, men også bare er en stor oplevelse at være i. Kirkeligt set er Rom jo heller ikke til at komme uden om, og her får eleverne mulighed for at få billeder og steder på mange af de ting, som de har hørt om i religionsundervisningen. De møder også bredden i Den katolske Kirke: Eleverne kommer både til audiens hos paven og hjælper til i Barmhjertighedsøstrenes suppekøkken for hjemløse.
Der vil her på siden komme mere tekst og flere billeder fra dette års tur.