Katolikkerne i 7. og 8. klasse er taget på den årlige tur til Nütschau Kloster i Nordtyskland. Her får eleverne mulighed for at se hvordan et munkekloster fungerer, og der er både tid til undervisning og ture i skoven. På vejen ned, onsdag 8/3 2019, besøgte vi Lübeck, hvor vi spiste frokost, og der blev købt mængder af slik ind til de kommende dage.
Ca. 40 km fra Lübeck, og langt ude i skoven, ligger Kloster Nütschau. Eleverne bor i deres eget Jugendhaus. Idag torsdag har eleverne fulgt dagens gang i klosteret. De stod op kl. 6 og har været med til alle dagens tidebønner. Eleverne har det vildt hyggeligt og savner slet ikke deres telefoner,
som er blevet lånt inde i et skab! Fredag afslutter vi og tager hjem.
Lærere på turen: Anne Marie og Kim
Foto: Kim Broström