I de sidste par år har lærere og pædagoger på Institut Sankt Joseph arbejdet med begrebet katolsk humanistisk dannelse og på en række temadage undersøgt, hvad det vil sige at være en katolsk skole. I den forbindelse mødte vi can. pæd. i pædagogisk filosofi Brian Degn Mårtensson, og dette samarbejde fortsætter nu under det næste tema, som Udviklingsgruppen har søsat, nemlig ISJ som børneparat skole. Blandt delmålene er,
- At opkvalificere lærernes og pædagogernes forståelse af vores elever og af os selv i det relationelle arbejde.
- At øge vores viden og forståelse i forhold til elever med særlige udfordringer og med behov for specialpædagogiske tiltag.
Den første temadag herom blev afholdt 15/11 2017, og nu skal arbejdet videreføres i skolens teams og i dagligdagen.
På første billede ses skoleleder Peter Franklin og Brian Degn Mårtensson.
Foto: Kim Broström