Den 14/6 2022 havde 8.a og b fagdag i religion og den blev holdt ude i Hareskoven. Det var næsten en slags valfart, hvor eleverne, mens de gik 6-7 km, fik talt om og arbejdet med emnet livsglæde. Et sted i skoven talte vi om Søren Kierkegaard og hans tanker om at vælge. Også han var glad for at gå. Et andet sted skulle eleverne lave religiøse symboler ud af skovens materialer. Vejret var fantastisk og vi nød den flotte udsigt ved Furesøens skrænter. Eleverne skulle lave korte interviews med hinanden, men som et særligt benspænd skulle det foregå på en næsten 45 graders skråning. Det var både meget svært og virkelig sjovt, og det skal nok blive nogle spændende klip. Hasse og Kim var lærere på turen.
Foto: Kim Broström