Når en elev er fraværende på grund af sygdom el. andet mere end tre dage, beder vi forældrene om at skrive en besked på intra til klasselæreren herom.
Vi beder forældrene om at placere ferier og rejser i de uger skolen har ferielukket.
Det er skolens klare holdning, at forældrene kun undtagelsesvis skal tage eleverne ud af undervisningen. Hvis dette alligevel bliver nødvendigt, kan klasselærerne give fri i op til fem skoledage. Drejer det sig om mere end fem dage, kontaktes klasselærerne og skolens ledelse på mail eller intra.
Lærerne foretager registrering af fravær som sygdom; lovligt; ulovligt eller ferie. Hvis fraværet overstiger 15% over 3 måneder, og skolen ikke har fået information om grunden hertil, kontakter skolen forældrene da dette giver anledning til bekymring.