Endelig blev det muligt at holde årsfest igen, efter flere års pause. 8.-9. klasserne havde en meget festlig aften med masser af aktiviteter. Aftenen begyndte med velkomstdrink og spisning i Hallen, som i dagens anledning var pyntet festligt op. Derefter dansede eleverne Les Lanciers og så skulle der tages klassebilleder. Klokken 21 åbnede diskoteket, hvor en DJ styrede musikken. Hvis eleverne foretrak at snakke sammen, kunne de gå ind i Loungen, hvor der var hyggelig jazz, madrasser at hvile på og kortspil.
Kl. 22.30 sluttede festen. Mange lærere har deltaget i forberedelserne og på selve aftenen. 7. klaserne har arbejdet med udsmykning og stod for serveringen til festen. Desuden var der en række elever fra 8. og 9. årgang som var med til at forberede det hele.
Foto: Kim Broström