Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Helligtrekongers fest

I dag slutter julen i følge traditionen

På skolens julekrybber er de hellige tre konger endelig nået frem til stalden. Og idag fejrede vi Helligtrekongers fest. Vi holdt hele tre gudstjenester i vores egen kirke for at få plads til alle. Herefter gik eleverne til skolens forskellige indgange som blev velsignede. Over dørene skrev præsten med kridt, ballancerende på en høj stige, C+M+B og året 2026. CMB er en forkortelse af Christus Mansionem Benedicat (Kristus velsigne dette hus), men det er samtidig initialerne for de tre vise mænd. I juleevangeliet står der ikke noget om hvad de hed, men i middelalderen gav folkeviddet dem navnene Caspar, Melchior og Balthazar. De repræsenterede samtidigt de dengang kendte verdensdele, Europa, Asien og Afrika. På den måde blev kongerne et symbol på, at hele verden var repræsenteret ved krybben i Betlehem, og Jesus alle menneskers frelser.

Foto: Kim Broström