Hvert år tager de katolske elever i 7. og 8. klasse på en tre dages tur til et benediktinerkloster i Nordtyskland. Klosteret ligger smukt, langt ude i skoven og er et sted med mange aktiviteter og besøgende. Eleverne er lige kommet hjem fra en lærerig og hyggelig tur, hvor der både var tid til undervisning, tur i skoven og aktiv deltagelse i munkenes tidebønner. Vi boede for os selv i vores eget, helt nybyggede, Jugendhaus. Med på turen var Elizabeth og Kim.
Foto: Kim Broström

