..altså i kopi. Labyrinten midt i skolegården er en tro kopi af den berømte labyrint i katedralen i Chartres i Frankrig. Den måler 12,85 meter i diameter, og gåturen til labyrintens centrum er 261 meter lang. Labyrinten er fra det 13. århundrede og symboliserer det enkelte menneskes snørklede vej gennem livet; man ved aldrig, hvad der venter i næste sving! Men målet er klart og livet vil lykkes! 3a havde i religion arbejdet med labyrinter, vi havde talt om at gå og tænke samtidig. Alle fik et vigtigt ord, som de skulle tænke på, mens de bevægede sig langsomt mod midten. Inde i midten af labyrinten er der seks “stole”. Lige som man gør i den rigtige labyrint i Chatres, satte eleverne sig ned helt stille, et øjeblik.
Foto: Kim Broström

