Et nyt kæmpe banner er blevet sat op på muren ud til Dag Hammarskjölds Allé. Det er 6 x 2,4 meter, så det skal nok blive set af mange. Skolen vil gerne fortælle om, at den ud over at bygge på en 150 årig tradition, er skole for børn fra 59 nationer, som taler 33 sprog. Vi repræsenterer altså en ikke helt lille del af verdens befolkning på vores skole. Det er med til at gøre ISJ til et ganske særligt sted. Derfor viser banneret også en kæmpe globus med mange landes flag. Velkommen på ISJ!