Onsdag den 19/4 2017, den 4. påskedag, fejrede vi påskegudstjeneste i Sankt Ansgars Kirke, den katolske domkirke i Bredgade, for alle skolens elever. Det var nødvendigt med to gudstjenester for at alle kunne være med. Og kirken var propfuld hver gang.
Den økumeniske gudstjeneste (fælleskirkelig) begyndte med at vi hørte opstandelsesberetningen.
Jesu opstandelse og sejr over døden blev symboliseret ved, at et trækors blev besat med påskeliljer. Det økumeniske blev smukt understreget ved at korset blev holdt af den katolske og den protestantiske præst. Alle eleverne var oppe for at sætte en lilje på korset, så det til sidst var fuldstændigt dækket af gule blomster, og så meget smukt og forårsagtigt ud.
Foto: Peter Hobolt og Kim Broström