Mange elever og forældre var mødt op til årets sommerfest. Sommerfesten afholdes hvert år for forældre, elever og ansatte. Vejret var dejligt og de fleste klasser sad ude i gården og spiste. Der var opstillet grill, og i boden kunne man købe drikkevarer. Desuden kunne man købe skolens hættetrøjer, krus, paraplyer osv, og det var der mange der gjorde. Skoleleder Peter Franklin gjorde opmærksom på to vigtige, aktuelle ting: Vores nye musikskole, som nu er åben for tilmelding, og vores skolegårdsprojekt, hvor der samles ind til en ny, dejlig skolegård. Begge dele kan man læse mere om her på siden. I gården var der underholdning, hvor elever og ansatte underholdt. Festen sluttede kl. 20.
Billeder fra aftenen. Foto: Kim Broström