Som alle andre privatskoler skal også vores skole have en tilsynerklæring. Dette sikrer, at alle landets skoler lever op til de krav som gælder for undervisningen i Danmark.
Tilsynserklæringen for Institut Sankt Joseph er netop kommet.
Her er nogle uddrag fra den tilsynsførendes erklæring for skoleåret 2015-16:
…Efter pausen overværede jeg matematikundervisningen i 2.klasse – en stor fornøjelse!
Dygtig og kompetent lærer – og dygtige interesserede elever.
…Videre til engelsk i 6.klasse, hvor velmotiverede elever var på “orienteringsløb” efter sedler
med tekster fra en læst historie. Teksterne skulle passes ind i kronologisk rigtig
rækkefølge. Endnu et eksempel på god, motiverende og moderne undervisningsform.
…Friheds- og menneskerettighederne (…) – har det bedre på Institut Skt. Joseph end på nogen anden skole, jeg har besøgt. Sådan er det! Der arbejdes med værdier på en seriøs måde, og skolens kultur er et tema, som der i kommende skoleår vil være yderligere fokus på.