I dag torsdag 13/10 2022 var sidste dag i temaugen Ycycle, We cycle, Recycle. I denne uge har eleverne arbejdet med genbrug på mange fantasifulde måder, og det har været en meget anderledes måde at være i skole på.
Det hele endte med et stort marked i dag, hvor de produkter, som er lavet i ugens løb, blev solgt til forældrene, som besøgte skolen. Der var også teater og musical, madboder, lyrikcafeer blandt meget andet.
Overskuddet for dagens salg går til Caritas og SOS Børnebyerne. Den festlige dag sluttede med at alle sang med på Kathrines sang, som vi har øvet hver morgen, lavet specielt til dagen.
Fredag har vi oprydningsdag, og så er det lige straks efterårsferie.
Læs alle de sjove og oplysende historierne om ugens forløb på PR-gruppens hjemmeside wecycle.sanktjoseph.dk
Foto: Kim Broström