Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Lærerne tog til Lissabon

25-29/4 2018 var skolens lærere og ansatte på tur til Lissabon

Rejsen for lærere og ansatte på ISJ gik denne gang til Lissabon. Rejsens havde et fagligt, kulturelt  og socialt formål. På programmet stod en række fælles arrangementer, et besøg på en katolsk skole og messe i den smukke by Sintra. Men der var også tid til besøg på en vingård, udflugter på egen hånd og en festmiddag i en smuk sal i det centrale Lissabon med traditionel, portugisisk fado-musik.

Lissabon er en smuk by med flotte pladser og historiske, snævre gyder, der kryber op ad de steje bakker der omgiver byen, og herfra er der smuk udsigt over byen og Tajo-floden. Op ad de steje gader kryber også byens gamle sporvogne som et charmerende indslag.

Vi besøgte den katolske skole Exiernto de Penafirme, ca. 100 km nordøst for Lissabon. Hjemmefra havde skoles lærere forberedt oplæg som skulle diskuteres med vores portugisiske kolleger. Det viste sig hurtigt, at trods mange praktiske forskelle, var der også utrolig mange ligheder og fælles erfaringer at dele, faktisk overraskende mange.

Der blev udvekslet gaver, og skolens leder fik blandt andet overrakt en af vores trøjer af skoleleder Peter Franklin. Vi blev meget venligt modtaget på skolen og fulgt med øjnene af mange nysgerrige skolebørn.

Med på turen deltog også sognepræsterne Daniel Nørgaard og Jesper Fich, samt can. pæd. i pædagogisk filosofi Brian Degn Mårtensson, som skolen samarbejder med i forbindelse med projektet ISJ børneparat skole.

Foto: Kim Broström