Idag holdt vi kyndelmisse gudstjeneste. Kyndelmisse er en lysfest, 40 dage efter jul, som markerer Jesu fremstilling i templet. Man fejrer, at nu vender lyset tilbage og man fejrer Jesus som verdens lys. Meget passende er coronarestriktionerne netop fjernet, så vi kan se lys for enden af tunnelen. Da gudstjenesten var planlagt før restriktionernes ophør, fulgte de fleste klasser med på skærmen i klasserne. I kirken og i klasserne tændte eleverne et lys, som blev rakt fra elev til elev. Her er billeder fra skolens kirke, hvor sognepræst Michael Madsen stod for gudstjenestens tekster. Kathrine stod for den musikalske del med jazz og – som vi plejer – et gospelnummer som festlig afslutning.
Foto: KIm Broström