Hvert andet år holder vi på Institut Sankt Joseph en temauge, hvor vi sætter fokus på verden omkring os under titlen Ansvar for medmennesket og verden. De tidligere temauger har heddet Robe of Hope, Be the Change og 10 Days of Giving. I en uges tid er skolen helt forandret, der arbejdes energisk og det hele ender i et stort show hvor forældrene kommer på besøg. Denne gang bliver det intet mindre end en verdensudstilling. Let it Grow finder sted 5-13. oktober 2017.
Denne gang har vi allieret os med en teaterinstruktør og med SOS Børnebyerne, som er den organisation som vi vil samle ind til. Det indledende arbejde er netop gået igang, og her på siden vil der løbende komme nyt om Let it Grow.