På mellemtrinet foregik der mange forskellige ting i faseugen. Nogle af dem er allerede beskrevet i andre indlæg her på siden. En af de mærkeligere ting, som nogle af eleverne blev udsat for, var at møde en rigtig robot. Det var 5.a og b samt 6.a, som i torsdags besøgte Eksperimentarium City. Her kunne eleverne møde Asimo, en 130 cm høj robot, som er udviklet af det japanske firma Honda. Robotten, som vejer 48 kg, kan gøre mange menneskeagtige ting, den kan løbe, hoppe og spille fodbold, -samt tale. En anelse skræmmende. Foruden robotten var der mange andre ting at se på. Blandt andet kunne man få taget sin puls.
Fredag var der mulighed for at få pulsen seriøst op, for da var alle 8 klasser (4.- 6. kl + 2.i & 3.i) i Fælledparken, hvor eleverne løb Skov Stratego.
Foto: John Axberg