Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Ny skoleleder

Isabel Let Jensen valgt som ny skoleleder på Institut Sankt Joseph

Ny skoleleder

”Skolebestyrelsen har på sit møde den 29. november 2022 enstemmigt besluttet at bede konstitueret skoleleder Isabel Let Jensen tiltræde som ny skoleleder for Institut Sankt Joseph. Således kan jeg med glæde informere om, at Isabel Let Jensen d.d. tiltræder stillingen som skoleleder for Institut Sankt Joseph”. Sådan lyder det fra Peter Navarro-Alonso, bestyrelsesformand for Institut Sankt Joseph.

”Det er bestyrelsens ønske, at den der skal stå i spidsen for Institut Sankt Joseph, skal være en skoleleder, der har en stærk forståelse for ISJs særlige måde at være katolsk skole, herunder en forståelse for det særlige samspil der er mellem skolens danske afdeling og bilinguale afdeling.”

”Det står tydeligt for bestyrelsen at Isabel Let Jensen besidder de kvaliteter, der er afgørende for skolen: Et indgående kendskab til ISJ og skolens værdigrundlag, en forståelse for samspillet mellem ISJs danske hhv. bilinguale afdeling, en stærk pædagogisk baggrund og ledelseserfaring. Senest har Isabel Let Jensen i sit virke som konstitueret skoleleder bekræftet, hun er en yderst kompetent leder med stærk faglighed.”

Isabel Let Jensens tiltrædelse som skoleleder sker straks, og vil blive markeret med en reception på skolens lærerværelse fredag den 16. december 2022 kl 14-16, hvor alle er velkomne.

Tillykke!