Idag torsdag 12/10 2017 fandt den store Verdensudstilling i forbindelse med Let it Grow sted på Institut Sankt Joseph. Alle grupper arbejdede hårdt på at få deres udstillinger, installationer og performens gjort klar til om eftermiddagen. Klokken 14.30 begyndte de første forældre, søskende og bedsteforældre at ankomme, og meget snart var skolen fuldstændigt fyldt med mennesker. De kunne opleve Estland, Kina, Fillippinerne og mange andre lande i fantasifulde installationer. Og i gården var der løbende performances som landene også stod for. Imellem oplevelserne kunne gæsterne besøge Caféen i hallen, som serverede madgruppens retter, besøge FN-butikken, SOS Børnebyernes stand -eller få udleveret trøjer til Kastels-løbet.
Finalen fandt sted i gården, hvor skoleleder Peter Franklin bød velkommen, og hvor alle elever -og senere også gæsterne, under Kathrines ledelse, sang med på Let it Grow-sangen. Og her sang vi også den funky ISJ-morgensang, som vi har sunget hver morgen under Let it Grow.
Til slut gik alle til Kastellet, hvor komandanten velvilligt havde givet tilladelse til afvikling af vores løb. Og da alle var kommet vel i mål, uddelte skoleleder Peter Franklin, assisteret af lykkens gudinde Pernille, vores sponsores gaver. Se indlæg om løbet.
Dagens overskud ved salg af T-shirts, mad, merchandice osv går til SOS Børnebyerne.
Følg dagens begivenheder med masser af historier på letitgrow.sanktjoseph.dk, hvor der også er link til billeder og video på instagram.
Læs også de mange tidligere indlæg om Let it Grow her på siden.
Der kommer senere en film fra dagen på denne side.
Foto: Kim Broström